BOGPROJEKTER

DE TRE OG TIGGEREN

I 2018 fik jeg både et rejselegat fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur og et arbejdslegat fra Autorkontoen/Dansk Forfatterforening til et projekt, som jeg her sidst i maj 2021 har et  færdigt manus på. Jeg blev for resten også bevilget et skriveophold på Hald Hovedgård en uge i marts 2020, men det blev jo aflyst af indlysende årsager.

Det er et forsøg på at genskabe min farfars gamle godnathistorier til mig og mine brødre i hans gamle bondehus på Sydfyn. Hovedpersonen var Tiggeren, der var en slags detektiv eller spion (og måske var det farfar selv?), og vi børn hjalp ham med forskellige mysterier i forskellige dele af verden. I historierne viste huset sig at være en slags portal til Langelinie, hvor vi altid kom til at låse os selv inde i en kahyt på et skib, og derpå blev sejlet ud i verden.

Det er således meningen, at det skal være en serie med fællesoverskriften “Et De Tre og Tiggeren-eventyr”, og jeg får da noget at se til, for ingen af os kan huske andet end stemningen, enkelte scener samt visse lokaliteter og navne. Første bind har arbejdstitlen “Pendulet i Lissabon”, hvori vi skal hjælpe en dansk forlægger, der er kommet i problemer med det hemmelige politi lige før Nellikerevolutionen. 

”Spænding, spioner, humor og romantik – en bog for alle raske drenge og piger (ikke mindst når de er lidt forkølede).”

Manus er sådan set “færdigt”, så hvis du har et forlag med fokus på børne-/ungdomsspænding med humor, ville jeg slå til nu. Det er bedst at ringe til mig efter kl. 10 om formiddagen. Jeg er i øvrigt så småt i gang med de indledende øvelser til andet bind, der efter planen kommer til at foregå på Island under en skakmatch mellem en amerikansk og sovjetrussisk stormester. De Tre og Tiggeren bliver tilkaldt af årsager, jeg endnu ikke kender, men de bliver hurtigt involveret i både det ene og det andet 🙂

Min farfars gamle sommerhus (foto: J. E. Stolt)

HELLERUP-BILLEDER

Ja, inspirationen fra Dan Turèll er jo tydelig allerede i titlen, og det ER faktisk tænkt som en pendant til hans 1975-bog, “Vangede Billeder” (selvom jeg altså foretrækker en bindestreg). Mit sigte med bogen er at kombinere erindringer med faktuelle oplysninger i en sømløs blanding, og dermed skabe en ny, litterær virkelighed. Det var vel også det, som Turèll gjorde med denne bog, og jeg kan jo kun stræbe efter noget lignende … men det er nu fint nok for mig at abe efter i dette tilfælde. Her følger det foreløbige indledningsafsnit, og det – og en løs kapiteloversigt – er så langt, jeg foreløbig er kommet:

INTRO

Hellerup ligger i Gentofte Kommune, og der gik jeg ni år i folkeskole. Egentlig boede vi lige ved siden af i Charlottenlund, som er sådan lidt finere, og kommunen har flere andre bydele, hvor vi også kom med mellemrum, nemlig Ordrup, Jægersborg, Klampenborg, Skovshoved og så selve Gentofte op mod søen af samme navn, og hvor jeg senere gik tre år i gymnasiet. Og så er der de to bydele, hvor vi aldrig kom, nemlig Dyssegård og … gys … Vangede!

Det var i 1970, at jeg flyttede derud med min forældre og to brødre. Jeg var fem år, og vores far var gymnasielærer og mor var hjemmegående, men dengang var det rigeligt til at klare udbetalingen på et af de rækkehuse, der i dag koster i omegnen af 10 millioner kroner. Og opad!

Så jo, der var (og er) rige mennesker i Hellerup og Charlottenlund, men der var (og er) også en hel masse almindelige mennesker. Og til dem hørte vi, tænker jeg. På den anden side, så er almindelige mennesker sjældent HELT almindelige.

Vi kom fra en lejelejlighed i stuen på Sortedam Dossering på Østerbro, hvor vi havde den fine promenade ud til Søerne på den ene side, og en klassisk københavner-baggård med rotter og gamle cykelskure og en automat med pornoblade ude i Ryesgade til den anden. Men det er en anden historie … som måske dog alligevel er lidt i familie med denne. Som dog ikke rigtigt er nogen historie, men snarere en række, ja, billeder.

Men Hellerup og Charlottenlund ligger altså umiddelbart nord for Københavns Kommune ud til Øresund, og Hellerup starter der, hvor Tuborg Bryggeriet engang lå. Og så går det op til Charlottenlund Skov og Fort, hvorefter Skovshoved og Ordrup kommer. Væk fra vandet, vest for os, kommer så Jægersborg og Gentofte, men så ved I nogenlunde, hvor vi er: lidt nord for hovedstaden og på den rigtige side af Lyngbyvejen. Godt og vel, endda.