ANDRE UDGIVNE TEKSTER

Ikke alt, man skriver, udkommer jo i fysisk form, så på denne side vil man kunne læse lidt om mine net-udgivelser, først of fremmest på POV International, hvor jeg siden marts 2021 har været “fast gæsteskribent”.

Van Morrisons legendariske 1986-album

Van og Mig – et ‘lang-essay’ i ti kapitler

Efter min Tom Waits-bog udkom begyndte jeg at arbejde lidt med en anden favorit, nemlig Van Morrison, som jeg har dyrket siden 1990 (dog lidt mere on and off end med Waits). Dét år kørte jeg nemlig – alene i en Ford-van – små 1.300 km gennem tre amerikanske stater med kun ét kassettebånd i afspilleren: “No Guru, No Method, No Teacher”. Jeg faldt langsomt men sikkert for hans melodiske sans, for hans evne til at skabe stemninger og for hans ret unikke sammensmeltning af rock, blues, jazz og irsk folketone. Ikke mindst faldt jeg for stemmen, som jeg siden altid har beundret for dens evne til at altid (well, næsten altid) at mene, hvad den synger.

Det vil jeg gerne give videre til læseren på min egen facon og i min egen stil: Jeg holder af det prunkløse og ligefremme sprog, som på en eller anden måde formår at skabe et univers, der både indeholder poesi, magi, hverdag og erindring i en sømløs blanding. Så det er ikke en biografi om Van – det er snarere en auto-biografisk gennemgang af et enkelt album i form af et ‘lang-essay’ i ti kapitler, fordi omstændighederne ved dén gennemlytning giver mig afsæt til nogle bredere krumspring – om kultur og natur – om erindring og nostalgi – og selvudvikling og coming-of-age – i form af en lille ’roadmovie-fortælling’, som forhåbentlig vil engagere den læser, som pludselig kan huske sine egne rejser, både personligt og kulturelt. Titlen er (naturligvis) “Van og Mig”.

I november 2020 blev jeg tildelt et arbejdslegat fra Autorkontoen (Dansk Forfatterforening) for at kunne skrive videre på dette projekt, som i marts 2021 forelå i en (foreløbig) færdig version. I september 2021 kom så første afsnit i føljetonen på POV International, og de vil herefter bringe et afsnit hver weekend.

Mackenzie og Mig

På mine Facebook- og Instagramsider har man gennem tiderne kunne se billeder af vores elskede kat, Mackenzie. Hun har været en muse for mig på mange måder, og helt ulykkeligt blev vi nødt til at aflive hende få uger efter dette essay blev offentliggjort. Jeg tænker på at lave en tåreperser af et opfølgningsessay, men jeg begynder nok bare at tude.