“Mikkel Stolt, siger du? Der ringer ikke lige en klokke … “

Jeg er filmmager og forfatter og lavede i mange år kort- og dokumentarfilm hos Fenris Film & Multimedia ApS. Min første ‘rigtige’ film, jazzdokumentaren “The Organizers – On and Off”, er fra 1995, “My Avatar and Me” fra 2011 er den kendteste, og den seneste, “Jamais Vu eller De Fem Fodfejl“, havde premiere i 2021.

Jeg debuterede som romanforfatter i 2015 med auto-faktionen ”Bacon i Bagagen (genudgivet som e- og lydbog i 2023/24), og min næst-seneste bogudgivelse er den doku-eskapistiske røverroman “Pendulet i Portugal” fra maj ’24. Ind imellem er der kommet to andre bøger/romaner – bl.a. om Tom Waits – samt  tre noveller i tre forskellige antologier. Den 25. oktober 2024 udkom romanen “Kreperlige Krapyl“.

Ellers kan man især finde mine tekster hos internetmagasinet POV International, som jeg skriver essays og filmanmeldelser til.

Foto: Tue Fiig

VIL DU KØBE MINE BØGER?

BOOK TOM WAITS-FOREDRAG

Se mere om mig under Om Mikkel eller under de forskellige faner. For de mere daglige opdateringer med mine mere personlige betragtninger skal man nok på Facebook, og for de eksplicitte og nørdede indlæg om mine tanker vedr. kreative processer m.m. kan jeg anbefale min blog DOComedy Now.

Med mindre andet er angivet er alle tekster, fotos, tegninger og musik her på siderne af Mikkel Stolt. Top-illustrationen er udført af Martin Gjedde/WGPress.

Hjemmesiden er senest opdateret november 2024