Her står der lidt om, hvad jeg er i gang med af skriveprojekter. Noget vil forsvinde her fra siden, fordi det enten er blevet udgivet eller opgivet, og jeg er sikkert også i gang med noget, som ikke står her.
♠
ROMANEN “KREPELIGE KRAPYL” er aftalt til udgivelse i oktober 2024 på WGPress
En slags opfølger til voksenromanen “Åndssvage Ozelot” (Byens Forlag, 2019). Det er noget ret andet, men Claus og Mette har bebudet, at de vil optræde som bikarakterer. De er flyttet på landet og er nu nærmeste nabo til hovedpersonen, IT-kendissen Sigurd V., der har valgt at trække sig tilbage til naturen som knapt 40-årig. Hans hidtidige ret teknologiske liv bliver ikke bare mere jordbundent, hans virkelighedsopfattelse får også én på goddag’en, da han i bedste Murakami-stil (hvilket han selv bemærker) bliver ringet op af en ukendt kvinde, der spørger, om han har mistet sin kat. Men han har slet ingen kat at miste. Eller har han?
Jeg var først på et skriveophold på Hald for at komme ordentlig i gang, og i november ’23 var jeg blevet tildelt et 14-dages kunstnerrefugium på Højskolen Marielyst på Falster. Bogen startede lidt som en pastiche på den japanske forfatter Haruki Murakami (og er klart også en slags hyldest til ham), men forhåbentlig har jeg fundet min egen stemme i materialet, efterhånden som bogen udviklede sig.
Men de – altså forlaget WGPress – var så søde at skrive til mig efter at have læst de første 30 sider:
“Vi er glade, vi er faktisk ret begejstrede. Det er ganske enkelt bare godt. Du skriver godt, dine dialoger er levende, finurlige, sjove. Dine scenebeskrivelser er både detaljerede og mystiske, dine karakterer både stærke og underfundige, vi får noget at vide, og en masse ikke – og vi sidder tilbage med en masse, herligt ubesvarede spørgsmål, og vil bare gerne læse resten.”
Så præstationsangsten kom naturligvis snigende, men henover sommeren skal den redigeres, og som I kan se, har de allerede lavet et omslag!
♠
GENTOFTE-BRIKKER – en lokalhistorisk autofaktion.
Ja, inspirationen fra Dan Turèll er måske tydelig allerede i arbejdstitlen, og det ER faktisk tænkt som en pendant til hans 1975-bog, “Vangede Billeder” (selvom jeg altså foretrækker en bindestreg). Men måske skal titlen snarere være “Min hjemby og mig”?
Mit sigte med bogen er at kombinere erindringer med faktuelle oplysninger i en organiseret pærevælling, og dermed skabe en ny, litterær virkelighed. Det var vel også det, som Turèll gjorde med sin bog, og jeg kan jo kun stræbe efter noget lignende . Det bliver en skæppe-charmerende bagatel af en bog, der kredser om erindringen og personlighedsdannelse, og den har nu præsenteret sig for et forlag.
(Lige denne bog har måske i særlig grad relation til det, jeg skriver om erindring og personlighedsdannelse lidt nede på Om Mikkel-fanen.)
♠
NATURALIA 2.0.25 – en cli-fi-novelle for børn og unge.
Mit gamle firmas storstilede og super-umuligt-realiserbare projekt, “NATURALIA”, er blevet til en slags cli-fi-novelle, som Dansk Forfatterforening efterfølgende har tildelt et legat – beregnet til at betale en manuskonsulent for at hjælpe med at gøre den lidt mindre ‘voksen’. Nu hedder den “NATURALIA 2.0.25” og har to tvillinger i 8. klasse som hovedpersoner. De bliver “bortført” af en bus, som de tror er deres almindelige ekskursionsbus. De kommer ud til denne runde sfære eller sten, hvorved de oplever alt muligt vildt. Alt muligt som de så skal hjem og på en eller anden måde få deres forældre til at fatte. Omfanget er sådan cirka 13.000 ord, dvs. en længere novelle.
Oktober 2022: Teddy Vork har været min indsigtsfulde konsulent, og teksten fremstår nu i et ny og friskere udgave … måske et forlag vil finde det interessant? Men det kniber lidt, for jeg rammer åbenbart ikke tidens stil for børne-/ungdomsbøger, selvom den tematisk er ret aktuel. På den anden side … og sådan noget kan man ikke styre … så er NATURALIA i oktober ’23 ved at tiltvinge sig adgang til romanen nævnt ovenfor, Kreperlige Krapyl. Det giver på en måde mening … nu må jeg se, hvad der sker.
Juni 2024: Ja, det viste sig, at dette projekt masede sig ind i “Kreperlige Krapyl” – forklaring følger, hvis man læser dén bog.
DERUDOVER:
“Halløj i Parken” var et gakket film/performance-projekt med overvågning som tema, og som jeg og en ekstern producent ikke kunne skaffe finansiering til for en række år tilbage. Men lige pludselig (faktisk mens jeg læste “Georg-Komplekset” af Kirsten Hammann) stod det klart for mig, at det skal være en eksperimental-fortalt bog. Lad os se, om det står lige så klart, når jeg rigtig begynder på den – hvornår det så end bliver.
