PENDULET I PORTUGAL udkommer i 2024!
En røverroman til voksne, der egentlig gerne vil læse YA, men har lidt dårlig samvittighed over det og som samtidig længes tilbage til deres barndoms læseoplevelser.
I 2018 fik jeg både et rejselegat fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur og et arbejdslegat fra Autorkontoen/Dansk Forfatterforening til en roman, som efter planen udgives hos Forlaget Brændpunkt ca. 1. juni 2024. I oktober ’23 har projektet oven i købet fået tildelt udgivelsesstøtte af Statens Kunstfond.
Det er et forsøg på at genskabe min farfars gamle godnathistorier til mig og mine brødre i hans gamle bondehus på Sydfyn. Hovedpersonen var ‘Tiggeren’, der var en slags detektiv eller spion (og måske var det farfar selv?), og vi børn hjalp ham med forskellige mysterier i forskellige dele af verden. I historierne viste huset sig at være en slags portal til Langelinie, hvor vi altid kom til at låse os selv inde i en kahyt på et skib, og derpå blev sejlet ud i verden.
Det er således ambitionen, at det skal være en serie med fællesoverskriften “Et De Tre og Tiggeren-eventyr”, og jeg fik/får da noget at se til, for ingen af os kan huske andet end stemningen, enkelte scener samt visse lokaliteter og navne. Første bind har altså titlen “Pendulet i Portugal”, hvori vi hjælper en dansk forlægger, der er kommet i problemer med det hemmelige politi lige før Nellikerevolutionen.
”Spænding, spioner, humor og romantik – en bog for raske piger og drenge i alle aldre (eller når de er lidt forkølede)”
Jeg er i øvrigt så småt i gang med de indledende øvelser til andet bind, der efter planen kommer til at foregå på Island under en skakmatch mellem en amerikansk og sovjetrussisk stormester. De Tre og Tiggeren bliver tilkaldt af årsager, jeg endnu ikke kender, men de bliver hurtigt involveret i både det ene og det andet 🙂
♠
ROMAN-FORTSÆTTELSE – aftalt til udgivelse oktober 2024
Jeg er også i gang med en opfølger til voksenromanen “Åndssvage Ozelot” (Byens Forlag, 2019), der foreløbig hedder “Krøniken om det kreperlige krapyl”. Det er noget ret andet, men Claus og Mette har bebudet, at de vil optræde som bikarakterer. De er vist nok flyttet på landet og er nu nærmeste nabo til hovedpersonen, IT-kendissen Sigurd V., der har valgt at trække sig tilbage til naturen som 40-årig. Hans hidtidige ret teknologiske liv bliver ikke bare mere jordbundent, hans virkelighedsopfattelse får også én på goddag’en, da han i bedste Murakami-stil (hvilket han selv bemærker) bliver ringet op af en ukendt kvinde, der spørger, om han har mistet sin kat. Men han har slet ingen kat at miste. Eller har han?
Jeg var i marts ’23 et skriveophold på Hald for at komme ordentlig i gang, og måske er det ved at udvikle sig til noget poor-man’s sci-fi, altså noget lo-sci-fi. Men vi får se, for jeg har nu skrevet kontrakt med WGPress om udgivelse i 2024, og i november i år er jeg på skriverefugium på Højskolen Marielyst på Falster.
Men de – altså forlaget – var så søde at skrive til mig efter at have læst de første 30 sider:
“Vi er glade, vi er faktisk ret begejstrede. Det er ganske enkelt bare godt. Du skriver godt, dine dialoger er levende, finurlige, sjove. Dine scenebeskrivelser er både detaljerede og mystiske, dine karakterer både stærke og underfundige, vi får noget at vide, og en masse ikke – og vi sidder tilbage med en masse, herligt ubesvarede spørgsmål, og vil bare gerne læse resten.”
Så præstationsangsten kommer naturligvis snigende!
♠
GENTOFTE-BRIKKER – en lokalhistorisk autofaktion.
Ja, inspirationen fra Dan Turèll er måske tydelig allerede i arbejdstitlen, og det ER faktisk tænkt som en pendant til hans 1975-bog, “Vangede Billeder” (selvom jeg altså foretrækker en bindestreg). Men måske skal titlen snarere være “Min hjemby og mig”?
Mit sigte med bogen er at kombinere erindringer med faktuelle oplysninger i en organiseret pærevælling, og dermed skabe en ny, litterær virkelighed. Det var vel også det, som Turèll gjorde med sin bog, og jeg kan jo kun stræbe efter noget lignende . Det bliver en skæppe-charmerende bagatel af en bog, der kredser om erindringen og personlighedsdannelse, og den har nu præsenteret sig for et forlag.
(Lige denne bog har måske i særlig grad relation til det, jeg skriver om erindring og personlighedsdannelse lidt nede på Om Mikkel-fanen.)
♠
NATURALIA 2.0.25 – en cli-fi-novelle for børn og unge.
Mit gamle firmas storstilede og super-umuligt-realiserbare projekt, “NATURALIA”, er blevet til en slags cli-fi-novelle, som Dansk Forfatterforening efterfølgende har tildelt et legat – beregnet til at betale en manuskonsulent for at hjælpe med at gøre den lidt mindre ‘voksen’. Nu hedder den “NATURALIA 2.0.25” og har to tvillinger i 8. klasse som hovedpersoner. De bliver “bortført” af en bus, som de tror er deres almindelige ekskursionsbus. De kommer ud til denne runde sfære eller sten, hvorved de oplever alt muligt vildt. Alt muligt som de så skal hjem og på en eller anden måde få deres forældre til at fatte. Omfanget er sådan cirka 13.000 ord, dvs. en længere novelle.
Oktober 2022: Teddy Vork har været min indsigtsfulde konsulent, og teksten fremstår nu i et ny og friskere udgave … måske et forlag vil finde det interessant? Men det kniber lidt, for jeg rammer åbenbart ikke tidens stil for børne-/ungdomsbøger, selvom den tematisk er ret aktuel. På den anden side … og sådan noget kan man ikke styre … så er NATURALIA i oktober ’23 ved at tiltvinge sig adgang til romanen nævnt ovenfor, Kreperlige Krapyl. Det giver på en måde mening … nu må jeg se, hvad der sker.
DERUDOVER:
“Halløj i Parken” var et gakket film/performance-projekt med overvågning som tema, og som jeg og en ekstern producent ikke kunne skaffe finansiering til for en række år tilbage. Men lige pludselig (faktisk mens jeg læste “Georg-Komplekset” af Kirsten Hammann) stod det klart for mig, at det skal være en eksperimental-fortalt bog. Lad os se, om det står lige så klart, når jeg rigtig begynder på den – hvornår det så end bliver.
