Jeg laver små, indrammede fuglebilleder – udviklet i samarbejde med et fotoværksted, hvor vi testede papirtyper m.m. – og som kan ses og bestilles herunder. To af mine motiver blev udstillet – og solgt – på den censurerede udstilling “Fugleliv” på Selsø Slot i maj 2025. De er 100% AI-fri, fotograferet på bøvlet vis med teleskop, dingenot og mobiltelefon, så udtrykket mimer det, man som fuglekigger kommer ud for i felten: en uskarp og flygtig – men berigende – oplevelse med tilfældige optiske effekter.
Eller for at blive endnu mere højttravende (som jeg blev, da jeg sendte billederne ind til kuratorerne på den nævnte udstilling): Jeg arbejder med, hvordan optiske tilfældigheder og den uperfekte skildring af naturens perfekte, vingede skabninger kan skabe et uventet, æstetisk spændingsfelt

Billederne, 26×26 cm, er nummererede og signerede (på bagsiden), indrammet i enten røget eller sortmalet eg og monteret bag refleksfrit glas. Prisen er kr. 1.600,- pr. stk. eller 2.900,- for to + forsendelse/levering (jeg kommer gerne selv med dem.)
Her nedenfor er de forskellige motiver (i lav opløsning, så du ikke bare kan downloade dem og printe ud til dit køleskab), og flere kommer til løbende. Der kan bestilles via mail: mikkel@fenrisfilm.dk eller telefon 28 19 33 48. Der må påregnes produktions- og leveringstid, fra bestilling ca. et par uger. Enkelte motiver er dog på lager – se under de enkelte billeder.







Her nedenfor ses for- og bagside på ét af billederne.
